PR og markedsføring

Alle, der udgiver en bog, drømmer om at se den ligge i en boghandel og blot vente på at blive samlet op med begejstring af en interesseret køber/læser. Virkeligheden er dog desværre, at langt de fleste bøger, som bliver udgivet i dag, slet ikke når ud på boghandlernes reoler og udstillingsborde. I takt med at der udkommer flere og flere bøger – og at boghandel desuden er en presset branche – skal der lidt af en rambuk til at bane sig vej til en boghandler. Men det kan sagtens være umagen værd, især hvis du har mod på at tage på boghandlerbesøg og snakke med kunderne om din bog. Læg med fordel ud i din lokale boghandler, da det ofte åbner døre, at du kan sige, du er en lokal forfatter. Og hav så masser af smil med, når du står derude. Hvis en forfatter kommer, stiller sig ved et bord i hjørnet og ellers bare står og venter et par timer, giver det ikke rigtig noget salg og har dermed bare været lidt ekstra besvær for boghandlen. Hos Skriveforlaget har vi mange års erfaring med boghandlerbranchen og ved, hvad du kan forvente – og måske navnlig ikke forvente – så det vejleder vi gerne om i udgivelsesprocessen. Du kan også læse meget mere om boghandlere og boghandlerbesøg i bogen Skriveforlagets PR-guide.

Bogforum er årets store event i bogbranchen. I tre dage i november møder forlag, forfattere, bogfolk og læsere hinanden i Bella Center i København, og mange forfattere vil naturligvis rigtig gerne være en del af Bogforum, også selv om de har udgivet på medudgivervilkår eller på eget forlag. Heldigvis er det at udgive ved selv at investere i bogen efterhånden blevet en anerkendt del af bogbranchen, og derfor er en stor del af Bogforum også dedikeret til selvudgivere. Gennem Skriveforlaget giver vi dig mulighed for at blive en del af Bogforum, ligesom vi også hjælper vores forfattere med at komme med på temamesser som den årlige Krimimesse i Horsens og fantasymesse i Esbjerg. Men hvem siger, det kun er bogmesser, hvor du kan promovere og sælge din bog? Har du skrevet en kogebog, er der måske en lokal madmesse, du kan deltage i, eller har du skrevet en bog om heste, skal du måske med på en hestemesse. På den slags messer vil der højst sandsynligt være mange læseinteresserede deltagere og ikke nødvendigvis så mange forfattere, så chancen for at kunne skabe noget opmærksomhed burde være til stede. De fleste byer har også kulturnætter, hvor det vil være oplagt at finde et sted, hvor du kan promovere og sælge dine bøger.

En bogreception er en rigtig god måde at fejre en bogudgivelse. Det er langt fra alle, der lykkes med at komme så langt som forfatter, så husk at fejre din succes. En bogreception også en oplagt måde at samle dem i dit netværk, der har interesse i dig og dit forfatterskab – det vil ofte være en god blanding af venner, familie og arbejdsmæssige relationer.

Hvornår, hvordan og hvor
Ved en bogreception er der oftest ikke et fast mødetidspunkt, men der vil være afsat et tidsrum, hvor gæsterne kan komme forbi. Desuden vil det være forventet, at der bliver serveret mad og drikke i en eller anden form. Du skal ikke føle et pres over, at det skal være stort, dyrt og kompliceret – chips og bobler er helt fint. Du kan eventuelt kontakte dit lokale supermarked, en café eller en butik i dit nærområde og spørge, om de vil sponsorere forplejning til din reception mod omtale på de sociale medier.

Du kan for eksempel holde din bogreception hjemme hos dig selv, på en café/restaurant, i et festlokale, udendørs eller på forlaget, hvis det er noget, de tilbyder.

Det er almindeligt brugt at lægge en bogreception i forbindelse med udgivelsesdatoen – enten på dagen eller i dagene omkring. Sørg for at afpasse tidspunktet på dagen, så det passer ind for dem, du vil invitere, så du er sikker på, at så mange som muligt kan deltage.

Faste elementer ved en bogreception
En velkomsttale er comme il faut, og den vil typisk ligge en halv time efter starttidspunktet. Et andet fast element er bogsignering, så sørg for at have en god stak bøger med, som du kan sælge og signere. Du kan vælge at give en receptions-rabat til dem, der er kommet for at fejre dig. Vi kan anbefale at sætte bøgerne pænt op med et synligt MobilePay-nummer.

Gode idéer
Øvrige elementer til en bogreception er helt op til din fantasi, dine ønsker og din økonomi. Du kan for eksempel overveje, om du vil hyre musikere, der kan skabe en god stemning, og du kan lave en quiz om din bog. Det er desuden en god idé at sikre, at der bliver taget gode billeder, så du får dagen foreviget, og du kan opfordre dit netværk til at dele billeder på de sociale medier, så du får lidt god og gratis omtale. Desuden vil det være et oplagt indslag, at du som forfatter læser en på forhånd udvalgt passage op fra din bog. Formålet er både at underholde dine gæster men også at reklamere for, at de skal købe din bog.

God fornøjelse med det!

Forfatterforedrag er en rigtig god ide – og er faktisk, hvad mange forfattere får en pæn indtægt fra. Det kan dog være hårdt arbejde at begynde at holde foredrag. Du skal tage kontakten og pitche dig selv på en interessant måde. Du kan skrive til skoler, biblioteker, lokale kulturforeninger, medborgerhuse, eller hvad der måtte være interessant for lige den bog, du har skrevet, men det kan vise sig at være en god investering på sigt. Skriveforlaget er ikke et foredragsbureau, men vi guider dig gerne til, hvor og hvordan du kan komme i gang med at holde foredrag.

Lektørudtalelse og folkebiblioteker
Salg til folkebiblioteker udgør ofte et væsentligt salg af en bogs første oplag. Bibliotekerne køber dog ikke bare bøger ind automatisk, men udvælger dem på baggrund af en materialevurdering (også kendt som en lektørudtalelse). For at få din bog i betragtning til en materialevurdering sender vi to eksemplarer til Dansk BiblioteksCenter, som derefter vurderer, om bogen skal have en vurdering på baggrund af kriterier som emne, kvalitet af det skrevne og ikke mindst omtale i offentligheden. Da det sidste vægter en del, kan det være en fordel at sikre sig, at der kommer en eller anden form for omtale af din bog i et medie eller flere. Der går så typisk seks til otte uger, før en eventuel materialevurdering (lektørudtalelse) foreligger. Skulle din bog ikke blive udvalgt til en materialevurdering, har du mulighed for at gøre indsigelse. Det gør du ved at sende en mail til Dansk BiblioteksCenter og argumentere for, hvorfor netop din bog er relevant at have stående på bibliotekerne samt vedhæfte de omtaler, du måtte have fået på indsigelsestidspunktet. Herefter vil udvalget så genoverveje, om bogen skal have en materialevurdering. Bemærk i øvrigt, at det ikke er tilladt at bruge materialevurderingen i sin fulde ordlyd som en del af bogens markedsføring, men du må gerne citere op til ti procent af den.

Bibliotekspenge
Hvis din bog får en materialevurdering, kan du tilmelde dig den såkaldte biblioteksafgift, som hvert år uddeles til forfattere og andre ophavsmænd, hvis bøger står på Danmarks folke- og skolebiblioteker. For at få del i fordelingen forudsætter det, at du har tilmeldt dig som forfatter til Slots- og Kulturstyrelsen. Vejledning kan findes på Bøger – sådan tilmelder du dig. Det er kun én gang, du skal tilmelde dig. Er du således registeret for en tidligere bog, skal du ikke gøre yderligere. På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan biblioteksafgiften fordeles mellem landets forfattere på baggrund af antal eksemplarer på bibliotekerne og sidetal i de enkelte bogtitler. Bibliotekspengenes størrelse til en forfatter har således ikke noget at gøre med, hvor mange gange en bog bliver udlånt.

eReolen
eReolen er Danmarks folkebibliotek for e- og lydbøger. Her kan alle borgere som på et fysisk bibliotek frit og gratis låne de e- og lydbøger, som udvælges til eReolen. Ligesom med de fysiske biblioteker er det et materialeudvalg, der foretager udvælgelsen. Modsat de fysiske biblioteker, hvor du som nævnt ovenfor ikke får biblioteksafgift per udlån, får du et beløb fra eReolen, hver gang din e- eller lydbog bliver udlånt til en læser.

Bag enhver bogudgivelse gemmer der sig som regel en god historie, enten om selve bogen, bogens tema eller om dig som forfatter. Den historie kan samtidig være den, der er med til at gøre bogen synlig og vække opmærksomhed på avisredaktioner, hos anmeldere, i interesseorganisationer, hos foreninger, hos bloggere, på sociale medier med videre. Ofte skal der mere til end blot at fortælle, hvad bogen handler om, og det kræver et godt blik for den gode historie at viderebringe det budskab. Skriveforlaget tilbyder en række genretilpassede PR-pakker, som klæder dig på til markedsføring for lige netop din bog over for relevante medier, bogbloggere og sociale medier.

Pressemeddelelse
Når vi på Skriveforlaget skriver en pressemeddelelse som led i udgivelsen af en bog, er den altid skrevet, som var det allerede en historie i en avis eller et blad. Det gør, at journalisten i princippet ikke behøver gøre andet end at kopiere teksten ind i sin avis eller sit blad. En perfekt formuleret pressemeddelelse med den perfekte nyhed/historie er dog desværre ingen garanti for, at de medier, du sender den til, også får læst den. Medier modtager hundredvis af pressemeddelelser hver eneste uge året rundt, så det kan være en rigtig god ide at ringe til dem og følge op på, om de nu har modtaget og set din pressemeddelelse. At de får et opkald fra dig med et lille pitch, mens de hurtigt kan gå ind og finde mailen og se, hvad du har at tilbyde, er måske i virkeligheden den nemmeste måde at fange deres interesse. Vi har efterhånden stor erfaring i at vide, hvilke medier som omtaler hvilke typer bøger, hvornår det perfekte tidspunkt er at udsende pressemeddelelsen, og hvornår og til hvem, det er en fordel at følge op på pressemeddelelsen – så den erfaring nyder du godt af, hvis du vælger en af vores pr-pakker. Du kan dog godt selv stå for at skrive og udsende en pressemeddelelse. I så fald anbefaler vi dig at købe Skriveforlagets PR-guide.

Bogbloggere
Selv den bedste pressemeddelelse er desværre ingen garanti for, at en bog bliver omtalt eller anmeldt i de landsdækkende medier, hvor der er stor konkurrence om journalisternes gunst. Langt større sandsynlighed er der så heldigvis for, at du kan få en eller flere af de efterhånden mange bogbloggere til at anmelde dine skriverier. Nogle bogbloggere er blevet meget store og travle, men de fleste bloggere er glade for at modtage gratis bøger at læse. Der er altså en fair chance for, at de også gerne vil læse din bog. De fleste bogbloggere har endda både en blog, en Facebook-side og en Instagram-profil, hvor de publicerer deres anmeldelser. Vi har en lang og altid opdateret liste over bogbloggere, og hvilken genre bøger de anmelder, som vi selvfølgelig bruger, når du køber vores hjælp til pr. Og er det en opgave, du selv vil i gang med, er der også her masser af tips at hente i bogen Skriveforlagets PR-guide.

Sociale medier
Facebook, Instagram, LinkedIn. Tre store sociale medier, som alle kender. Men der er andre, som også kan være relevante at bruge i promovering af en bog – YouTube for eksempel. Præcis hvilke sociale medier, der egner sig til din bog, er en del af det, vi guider dig i, når du køber en pr-pakke, ligesom vi udarbejder en plan for, hvornår og hvad du med fordel kan slå op på de sociale medier. I en tid, hvor det bliver mere og mere nøglehulsagtigt at få et budskab igennem via traditionelle medier som aviser, blade, radio og tv, er sociale medier som pr-platform en gave for bogudgivelser. Så post løs – brug os som sparringspartner, eller få tips og tricks i bogen Skriveforlagets PR-guide.

En bogs vejledende udsalgspris er den pris, som forlaget sammen med dig som forfatter beslutter, at bogen skal koste. De fleste standardromaner i Danmark koster mellem 150 og 300 kroner, mens børnebøger og fagbøger ofte prisfastsættes i forhold til indbinding, grafisk udtryk, bogens budskab med mere. At udsalgsprisen er vejledende, betyder, at forhandlere selv kan bestemme, hvad de vil sælge bogen for, og ofte vil man opleve, at en titel både kan købes billigere og dyrere end den vejledende udsalgspris. E-bøger og lydbøger får også en vejledende udsalgspris, men efterhånden er det de færreste, som køber digitale udgaver af en bog, da disse – ligesom film og musik – oftest læses via streamingtjenester, hvor brugeren betaler et fast månedligt beløb for fri adgang til alle de bøger, de har lyst til – og dermed er det jo uden betydning, om e-bogen og lydbogen har en vejledende udsalgspris. Streamingtjenester afregner i stedet typisk et beløb til forlaget per streamet enhed.