FAQ

Indsendelse af manuskript
Uanset om du ønsker at udgive på Skriveforlaget som medudgiver, eller om du ønsker vores hjælp til at få dit eget forlag, er det altid dit manuskript, som er afgørende for, om vi indgår i et samarbejde med dig. I praksis betyder det, at når du sender dit manuskript til os, så giver vi det en såkaldt grundvurdering for at se, om bogen har potentiale og kvalitet til at blive udgivet. Grundvurderingen består ofte i, at en af vores redaktører læser et par udvalgte kapitler, og er grundvurderingen positiv, bliver du inviteret til et uforpligtende møde, hvor vi drøfter aspekterne af en udgivelse, så du har alle forudsætninger for at beslutte dig, om en medudgivelse på Skriveforlaget eller en af vores andre udgivelsesmuligheder er det rette for dig og din bog. Sammen med dit manuskript er det i øvrigt en fordel, at du sender lidt information om, hvem du er, og hvad dit formål er med bogen. Til at besvare disse spørgsmål er du meget velkommen til at medsende en synopsis udfyldt på baggrund af vores synopsisskabeloner, som du finder her.

Manuskriptets udformning
Når vi har aftalt, hvordan vi kan hjælpe dig med at udgive din bog, er det tid til at aflevere det endelige manuskript. Hvis vi har anbefalet, at dit manuskript skal redigeres og/eller gennem korrektur via os, inden det skal udgives, er det selvfølgelig bare at aflevere det i den udgave, du har, og så aftale med redaktør/korrekturlæser, hvordan arbejdet skal ske. Du må dog meget gerne ”forberede” din udgave af manuskriptet bedst muligt ved at fjerne de meste almindelige opsætningsfejl og sprogfejl, som mange begår i Word og andre tekstbehandlingsprogrammer. Skriveforlaget har en guide til det formål, som vi kalder vores huskorrekturguide, og den sender vi gerne kvit og frit til dig, uanset hvor du er i skriveprocessen. I den kan du blandt andet lære om, hvordan man skriver forkortelser i bøger, om tal skal med tal eller bogstaver, hvilke ord der skal sammensættes, hvordan du opstiller dialoger, og en masse andet nyttigt, som både gør det lettere for en eventuel redaktør, korrekturlæser – og til sidst grafikeren, som skal sætte din bog op – at arbejde med dit manuskript. Hvis du udgiver din bog hos os, kan du rekvirere guiden gratis ved at skrive til info@skriveforlaget.dk.

Alle, der udgiver en bog, drømmer om at se den ligge i en boghandel og blot vente på at blive samlet op med begejstring af en interesseret køber/læser. Virkeligheden er dog desværre, at langt de fleste bøger, som bliver udgivet i dag, slet ikke når ud på boghandlernes reoler og udstillingsborde. I takt med at der udkommer flere og flere bøger – og at boghandel desuden er en presset branche – skal der lidt af en rambuk til at bane sig vej til en boghandler. Men det kan sagtens være umagen værd, især hvis du har mod på at tage på boghandlerbesøg og snakke med kunderne om din bog. Læg med fordel ud i din lokale boghandler, da det ofte åbner døre, at du kan sige, du er en lokal forfatter. Og hav så masser af smil med, når du står derude. Hvis en forfatter kommer, stiller sig ved et bord i hjørnet og ellers bare står og venter et par timer, giver det ikke rigtig noget salg og har dermed bare været lidt ekstra besvær for boghandlen. Hos Skriveforlaget har vi mange års erfaring med boghandlerbranchen og ved, hvad du kan forvente – og måske navnlig ikke forvente – så det vejleder vi gerne om i udgivelsesprocessen. Du kan også læse meget mere om boghandlere og boghandlerbesøg i bogen Skriveforlagets PR-guide.

En bogreception er en rigtig god måde at fejre en bogudgivelse. Det er langt fra alle, der lykkes med at komme så langt som forfatter, så husk at fejre din succes. En bogreception også en oplagt måde at samle dem i dit netværk, der har interesse i dig og dit forfatterskab – det vil ofte være en god blanding af venner, familie og arbejdsmæssige relationer.

Hvornår, hvordan og hvor
Ved en bogreception er der oftest ikke et fast mødetidspunkt, men der vil være afsat et tidsrum, hvor gæsterne kan komme forbi. Desuden vil det være forventet, at der bliver serveret mad og drikke i en eller anden form. Du skal ikke føle et pres over, at det skal være stort, dyrt og kompliceret – chips og bobler er helt fint. Du kan eventuelt kontakte dit lokale supermarked, en café eller en butik i dit nærområde og spørge, om de vil sponsorere forplejning til din reception mod omtale på de sociale medier.

Du kan for eksempel holde din bogreception hjemme hos dig selv, på en café/restaurant, i et festlokale, udendørs eller på forlaget, hvis det er noget, de tilbyder.

Det er almindeligt brugt at lægge en bogreception i forbindelse med udgivelsesdatoen – enten på dagen eller i dagene omkring. Sørg for at afpasse tidspunktet på dagen, så det passer ind for dem, du vil invitere, så du er sikker på, at så mange som muligt kan deltage.

Faste elementer ved en bogreception
En velkomsttale er comme il faut, og den vil typisk ligge en halv time efter starttidspunktet. Et andet fast element er bogsignering, så sørg for at have en god stak bøger med, som du kan sælge og signere. Du kan vælge at give en receptions-rabat til dem, der er kommet for at fejre dig. Vi kan anbefale at sætte bøgerne pænt op med et synligt MobilePay-nummer.

Gode idéer
Øvrige elementer til en bogreception er helt op til din fantasi, dine ønsker og din økonomi. Du kan for eksempel overveje, om du vil hyre musikere, der kan skabe en god stemning, og du kan lave en quiz om din bog. Det er desuden en god idé at sikre, at der bliver taget gode billeder, så du får dagen foreviget, og du kan opfordre dit netværk til at dele billeder på de sociale medier, så du får lidt god og gratis omtale. Desuden vil det være et oplagt indslag, at du som forfatter læser en på forhånd udvalgt passage op fra din bog. Formålet er både at underholde dine gæster men også at reklamere for, at de skal købe din bog.

God fornøjelse med det!

Ligesom de trykte bøger er der også brug for et system, som leverer en e-bog eller en lydbog til den læser, der har valgt at købe, streame eller låne en digital udgave af en bog. I Danmark er det distributøren Publizon, som tilbyder den tekniske løsning, som gør, at man kan købe en digital bog på boghandlernes hjemmesider, at man kan læse eller lytte gennem streamingtjenester som Saxo Premium og Mofibo/Storytel eller låne dem på bibliotekernes digitale platform eReolen. Vi står for at kvalitetssikre alle digitale udgaver og oprette dem i Publizons distributionssystem med de rette data, for eksempel titel, forfatternavn, forsidebillede, beskrivelse med mere.

Alle bøger, som kan købes i en boghandel og på nettet, har brug for nogen, der sørger for, at bogen når fra forlaget til læseren. Det samme gælder de bøger, som kan lånes på bibliotekerne. Disse kaldes også et distributionsnetværk, og i Danmark er der én stor aktør, som står for næsten al distribution af bøger mellem forlag, trykkerier, boghandlere, netboghandlere og biblioteker. De hedder DBK, og det er også dem, som Skriveforlaget samarbejder med, ligesom de fleste andre forlag gør. Der findes dog en anden distributør, Dafolo, som tilbyder samme services som DBK, og det er godt, så der er lidt konkurrence på distributionsmarkedet. For at boghandlere og andre kan bestille en bog gennem distributøren, skal titlen oprettes i en fælles database for alle aktører på bogmarkedet. Databasen hedder Bogportalen, og vi sørger naturligvis for, at bøger udgivet gennem os, bliver tilgængelige i Bogportalen.

I disse digitale tider er e-bøger og lydbøger populære alternativer til trykte bøger, og efterhånden udkommer de fleste titler da også elektronisk, i hvert fald som e-bog, enten som en e-pub-fil, der er skalerbar i forhold til den e-bogslæser, telefon eller tablet, den bliver læst på, eller – hvis der er tale om en bog med meget grafik – som pdf-fil. For at producere en e-bog bruges typisk den fil, bogen er trykt efter, så derfor er det standard hos stort set alle forlag – også hos Skriveforlaget – at når en bog udkommer på tryk, så udkommer den også som e-bog. Derimod er det en mere bekostelig affære at udgive en bog som lydbog, selvfølgelig fordi der skal betales for, at bogen bliver indlæst. Det kan ske på to måder, enten ved, at en professionel lydbogsoplæser indlæser bogen, eller du kan selv gøre det, hvis du lejer indlæsningsudstyr, som du kan anvende derhjemme.

Når du selv skal finansiere udgivelsen af din bog, vil det sikkert være kærkomment, hvis du kan få en økonomisk indsprøjtning fra andre. Der er mange fonde, som støtter forskellige bogprojekter, så det er måske værd at undersøge, om der skulle være en kulturfond eller anden fond, som støtter bøger om det, du skriver om. Eller hvorfor ikke forsøge med crowdfunding, hvor du får dine kommende læsere til at købe bogen på forhånd og dermed bidrage og engagere sig økonomisk i, at den kan blive udgivet.

Er du fyldt 67, og er du ikke længere erhvervsaktiv, kan du søge VELUX FONDEN om støtte til dit bogprojekt. De har en stor pose penge, som de uddeler til aktive ældre, og du kan læse mere meget om det på VELUX FONDEN – Aktive ældre

Falder du ikke i ovenstående kategori, kan du med fordel undersøge dine muligheder for legater hos Statens Kunstfond, Dansk Forfatterforening eller Legathåndbogen. Sidstnævnte har en legatfinder, der hjælper dig til at udvælge de fonde, der er relevante for dig at søge.

Du skal indgå en forlagsaftale (også kaldet forlagskontrakt), hvis du vælger at bruge Skriveforlaget som forlag. Forlagsaftalen er en kontrakt, hvor du som forfatter giver os som forlag rettighederne til at trykke, distribuere og sælge dit værk, mod at du får royalty (forfatterhonorar) af de indtægter, forlaget får ved salg. Det gælder både den trykte udgave, e-bog og eventuel lydbog. Det er loven om ophavsret, der bevirker, det er nødvendigt at indgå en forlagsaftale mellem forfatter og forlag, men for dig som forfatter er Skriveforlagets forlagsaftale ikke mere bindende, end at du altid kan opsige den med en måneds varsel. Desuden er nogle af de vilkår, der er i Skriveforlagets forlagsaftale, mere fordelagtige for dig som forfatter, end hvad du vil opleve i en forlagsaftale med et traditionelt forlag. Vi giver blandt andet en højere royalty og en bedre pris, hvis du ønsker at købe eksemplarer af din bog.

En bogs grafiske udtryk er vigtigt, når den skal skille sig ud i mængden af bogudgivelser. Det gælder ikke kun forsiden, men også bagsidetekst, tekst på omslagsflapper (forfatterfoto, uddrag af anmeldelser og lignende), opsætning af indholdet, bogryggens grafik med mere. På Skriveforlaget klarer vi den opgave efter en grundig snak med dig om ønsker til udseende, herunder forside, bagside (inklusive redaktion af bagsidetekst), indholdsopsætning, skrifttype med mere, og når bogen er færdiglayoutet, modtager du først en pdf-fil med henholdsvis omslag og indhold, og du skal derefter gennemgå pdf-filerne og sende dine eventuelle rettelser og kommentarer til Skriveforlagets grafiker, der så udfører de ønskede ændringer. Afhængig af trykkeri får du herefter tilsendt et fysisk eller et digitalt prøvetryk fra det trykkeri, der skal trykke oplaget af din bog, og dette prøvetryk bedes du også gå igennem og sende eventuelle yderligere rettelser og kommentarer til vores grafiker. Det er også på prøvetrykket, du kan tjekke, at farver på omslaget og på eventuelle illustrationer i bogen ser korrekte ud. Først når du har godkendt prøvetrykket, sender vi de endelige trykfiler til trykkeriet.

IS… hvad for en fisk? Alle bøger, der udkommer offentligt, skal have et såkaldt ISBN-nummer. Du kender dem sikkert som de tal, der står sammen med stregkoden på bagsiden af en bog. ISBN står for International Standard Book Number og er således et internationalt system, der muliggør entydig identifikation af publikationer ved hjælp af tildeling af et standardbognummer til hver publikation, der aldrig må ændres eller genbruges til andre publikationer. Uanset om du udgiver som medudgiver eller som selvudgiver på Skriveforlaget, sørger vi for alt det praktiske omkring ISBN-nummer og tilhørende stregkode. Private udgivelser og firmabøger, der ikke skal til salg offentligt, skal ikke have tildelt et ISBN-nummer.

Lektørudtalelse og folkebiblioteker
Salg til folkebiblioteker udgør ofte et væsentligt salg af en bogs første oplag. Bibliotekerne køber dog ikke bare bøger ind automatisk, men udvælger dem på baggrund af en materialevurdering (også kendt som en lektørudtalelse). For at få din bog i betragtning til en materialevurdering sender vi to eksemplarer til Dansk BiblioteksCenter, som derefter vurderer, om bogen skal have en vurdering på baggrund af kriterier som emne, kvalitet af det skrevne og ikke mindst omtale i offentligheden. Da det sidste vægter en del, kan det være en fordel at sikre sig, at der kommer en eller anden form for omtale af din bog i et medie eller flere. Der går så typisk seks til otte uger, før en eventuel materialevurdering (lektørudtalelse) foreligger. Skulle din bog ikke blive udvalgt til en materialevurdering, har du mulighed for at gøre indsigelse. Det gør du ved at sende en mail til Dansk BiblioteksCenter og argumentere for, hvorfor netop din bog er relevant at have stående på bibliotekerne samt vedhæfte de omtaler, du måtte have fået på indsigelsestidspunktet. Herefter vil udvalget så genoverveje, om bogen skal have en materialevurdering. Bemærk i øvrigt, at det ikke er tilladt at bruge materialevurderingen i sin fulde ordlyd som en del af bogens markedsføring, men du må gerne citere op til ti procent af den.

Bibliotekspenge
Hvis din bog får en materialevurdering, kan du tilmelde dig den såkaldte biblioteksafgift, som hvert år uddeles til forfattere og andre ophavsmænd, hvis bøger står på Danmarks folke- og skolebiblioteker. For at få del i fordelingen forudsætter det, at du har tilmeldt dig som forfatter til Slots- og Kulturstyrelsen. Vejledning kan findes på Bøger – sådan tilmelder du dig. Det er kun én gang, du skal tilmelde dig. Er du således registeret for en tidligere bog, skal du ikke gøre yderligere. På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan biblioteksafgiften fordeles mellem landets forfattere på baggrund af antal eksemplarer på bibliotekerne og sidetal i de enkelte bogtitler. Bibliotekspengenes størrelse til en forfatter har således ikke noget at gøre med, hvor mange gange en bog bliver udlånt.

eReolen
eReolen er Danmarks folkebibliotek for e- og lydbøger. Her kan alle borgere som på et fysisk bibliotek frit og gratis låne de e- og lydbøger, som udvælges til eReolen. Ligesom med de fysiske biblioteker er det et materialeudvalg, der foretager udvælgelsen. Modsat de fysiske biblioteker, hvor du som nævnt ovenfor ikke får biblioteksafgift per udlån, får du et beløb fra eReolen, hver gang din e- eller lydbog bliver udlånt til en læser.

At være medudgiver betyder, at du er involveret i udgivelsen i alle dens faser. Først og fremmest økonomisk, da du selv finansierer din udgivelse ved at betale for den tid, vi bruger på at arbejde på dit bogprojekt, men du bliver også inddraget i alt fra layout, salgskanaler, pr med videre, når du er medudgiver på Skriveforlaget. Vi er den professionelle part, der klarer alt det praktiske og sørger for, at bogen bliver udgivet med præcis samme synlighed hos forhandlere, biblioteker med mere, som hvis den var udkommet på et traditionelt forlag. Som medudgiver på Skriveforlaget udkommer du altså på traditionelle forlagsvilkår, hvor vi indgår en forlagsaftale, hvor vi som forlag får trykt og ejer bøgerne, og hvor du får royalty – også kaldet forfatterhonorar – af salget. Og vi kan naturligvis også inkludere, at din bog udkommer som e-bog og/eller lydbog og få de digitale udgaver ud i alle relevante salgs- og streamingkanaler. Desuden har du mulighed for at tilkøbe redaktion, korrektur og pr.

Når vi kalder noget for en privatudgivelse, betyder det, at vi sørger for at layoute din bog og få den trykt i det format og antal, du ønsker. Privatudgivelse er oplagt til erindringsbøger, som måske kun er relevant læsning for en lille målgruppe, typisk familie, slægt og venner. En bog udgivet som privat bog kommer således ikke til salg i offentligheden og kan derfor ikke købes i boghandlere eller lånes på biblioteket. Til gengæld kan du selvfølgelig godt selv sælge din bog til interesserede, da du jo ejer og får tilsendt alle de eksemplarer, der bliver trykt.

Skriveforlaget har ingen aktier i din bog, og det er derfor heller ikke nødvendigt med en manuskriptvurdering. Det skal dog bemærkes, at vi forbeholder os retten til at afvise dit projekt, hvis det på nogen måde er krænkende eller ulovligt.

Royalty – også kaldet forfatterhonorar – er det, du får i kroner og øre af salget, når din bog er udgivet på et forlag. Udgiver du på dit eget forlag, får du selv den fulde fortjeneste. Royalty er en procentdel af bogens vejledende udsalgspris. De traditionelle forlag giver typisk mellem 12 og 15 procent i royalty, mens du som medudgiver på Skriveforlaget får 25 procent i royalty. Dog er det vigtigt at vide, at det ikke er en procentdel af den fulde vejledende udsalgspris. Før royalty beregnes, fratrækkes moms og den avance, en forhandler skal have for at sælge bogen. Bliver din bog solgt i en fysisk boghandel, skal de typisk have 40 procent, mens en netboghandler skal have 20 procent. Den del af en bogs vejledende udsalgspris, der så ikke går til enten moms, forhandler eller forfatter i form af royalty, er forlagets andel, som anvendes til at afholde blandt andet trykomkostninger, distributionsomkostninger, lagerleje, transport med mere.

Som et alternativ til at udkomme som medudgiver på Skriveforlaget, tilbyder vi at sørge for, at din bog udkommer på dit eget forlag. Fordelene ved det kan være mange, ikke mindst at du så selv ejer dine bøger og får den fulde fortjeneste ved salg. I princippet er alt, du skal gøre – udover at skrive bogen altså! – at fortælle os, hvad dit forlag skal hedde, så sørger vi for at registrere dit forlag, layoute bogen, indgå trykkeriaftaler, oprette distributionsaftaler for både den trykte bog og eventuelle digitale udgaver, ligesom vi kan bistå dig med redaktion, korrektur og pr for bogen.

En bog kan ikke bedømmes på dens udseende alene, er der kloge folk, som mener. Måske ikke, men det er alligevel enormt vigtigt, at en bog har et professionelt udtryk, både hvad gælder de skrevne ord og den kvalitet, den er trykt i. Som forlag er det en af vores vigtigste opgaver at sørge for, at alle bøger får det mest hensigtsmæssige format, at den bliver trykt på det rigtige papir (især hvis der er billeder og illustrationer i bogen), at den får det rette omslag (softcover, omslagsflapper, hardback, indbinding med videre). I dag bliver mange bøger trykt på digitale maskiner, hvor det tidligere altid var offsettryk, der blev brugt til bøger. Heldigvis er det nu om dage ikke til at se forskel på, om en bog er trykt digitalt eller som offset, og vi samarbejder naturligvis kun med de bedste (og mest prisbevidste) trykkerier. Derudover kigger vi ud fra hvert enkelt bog på, hvor mange det kan betale sig at trykke i hvert oplag. Den digitale trykketeknik gør, at det mange gange kan betale sig at trykke en bog i løbende oplag – det vil sige typisk 40-50 bøger ad gangen – og dermed undgår man at risikere at trykke for store oplag, som ikke kan sælges. Dette er naturligvis også en kæmpe fordel, hvis du vælger at udgive bogen på dit eget forlag, da du dermed ikke behøver at binde en masse penge i at trykke store oplag for at holde stykprisen på tryk nede.

Hvad vil det sige at udgive på et traditionelt forlag, og hvordan adskiller det sig fra medudgivelse, selvudgivelse og privatudgivelse?

I ”gamle” dage var der groft sagt kun én måde at få en bog udgivet, nemlig ved at få den antaget på et forlag. Den mulighed findes naturligvis stadig, og det kalder vi at udgive på et traditionelt forlag. I takt med, at de traditionelle forlag er blevet sværere og sværere at komme ind på, er der opstået nye udgivelsesformer, og dem er Skriveforlaget alle repræsentanter for. Hos os kan du således vælge at blive medudgiver, selvudgiver på dit eget forlag, udgive en privat bog, som ikke skal til salg offentligt, eller udgive en bog om dit firma, der kan være en del af firmaets brand og ansigt udadtil. Og hvad er så forskellen, spørger du måske? Det kan du læse om herunder.

En bogs vejledende udsalgspris er den pris, som forlaget sammen med dig som forfatter beslutter, at bogen skal koste. De fleste standardromaner i Danmark koster mellem 150 og 300 kroner, mens børnebøger og fagbøger ofte prisfastsættes i forhold til indbinding, grafisk udtryk, bogens budskab med mere. At udsalgsprisen er vejledende, betyder, at forhandlere selv kan bestemme, hvad de vil sælge bogen for, og ofte vil man opleve, at en titel både kan købes billigere og dyrere end den vejledende udsalgspris. E-bøger og lydbøger får også en vejledende udsalgspris, men efterhånden er det de færreste, som køber digitale udgaver af en bog, da disse – ligesom film og musik – oftest læses via streamingtjenester, hvor brugeren betaler et fast månedligt beløb for fri adgang til alle de bøger, de har lyst til – og dermed er det jo uden betydning, om e-bogen og lydbogen har en vejledende udsalgspris. Streamingtjenester afregner i stedet typisk et beløb til forlaget per streamet enhed.

Alle, der udgiver en bog, drømmer om at se den ligge i en boghandel og blot vente på at blive samlet op med begejstring af en interesseret køber/læser. Virkeligheden er dog desværre, at langt de fleste bøger, som bliver udgivet i dag, slet ikke når ud på boghandlernes reoler og udstillingsborde. I takt med at der udkommer flere og flere bøger – og at boghandel desuden er en presset branche – skal der lidt af en rambuk til at bane sig vej til en boghandler. Men det kan sagtens være umagen værd, især hvis du har mod på at tage på boghandlerbesøg og snakke med kunderne om din bog. Læg med fordel ud i din lokale boghandler, da det ofte åbner døre, at du kan sige, du er en lokal forfatter. Og hav så masser af smil med, når du står derude. Hvis en forfatter kommer, stiller sig ved et bord i hjørnet og ellers bare står og venter et par timer, giver det ikke rigtig noget salg og har dermed bare været lidt ekstra besvær for boghandlen. Hos Skriveforlaget har vi mange års erfaring med boghandlerbranchen og ved, hvad du kan forvente – og måske navnlig ikke forvente – så det vejleder vi gerne om i udgivelsesprocessen. Du kan også læse meget mere om boghandlere og boghandlerbesøg i bogen Skriveforlagets PR-guide.

Bogforum er årets store event i bogbranchen. I tre dage i november møder forlag, forfattere, bogfolk og læsere hinanden i Bella Center i København, og mange forfattere vil naturligvis rigtig gerne være en del af Bogforum, også selv om de har udgivet på medudgivervilkår eller på eget forlag. Heldigvis er det at udgive ved selv at investere i bogen efterhånden blevet en anerkendt del af bogbranchen, og derfor er en stor del af Bogforum også dedikeret til selvudgivere. Gennem Skriveforlaget giver vi dig mulighed for at blive en del af Bogforum, ligesom vi også hjælper vores forfattere med at komme med på temamesser som den årlige Krimimesse i Horsens og fantasymesse i Esbjerg. Men hvem siger, det kun er bogmesser, hvor du kan promovere og sælge din bog? Har du skrevet en kogebog, er der måske en lokal madmesse, du kan deltage i, eller har du skrevet en bog om heste, skal du måske med på en hestemesse. På den slags messer vil der højst sandsynligt være mange læseinteresserede deltagere og ikke nødvendigvis så mange forfattere, så chancen for at kunne skabe noget opmærksomhed burde være til stede. De fleste byer har også kulturnætter, hvor det vil være oplagt at finde et sted, hvor du kan promovere og sælge dine bøger.

En bogreception er en rigtig god måde at fejre en bogudgivelse. Det er langt fra alle, der lykkes med at komme så langt som forfatter, så husk at fejre din succes. En bogreception også en oplagt måde at samle dem i dit netværk, der har interesse i dig og dit forfatterskab – det vil ofte være en god blanding af venner, familie og arbejdsmæssige relationer.

Hvornår, hvordan og hvor
Ved en bogreception er der oftest ikke et fast mødetidspunkt, men der vil være afsat et tidsrum, hvor gæsterne kan komme forbi. Desuden vil det være forventet, at der bliver serveret mad og drikke i en eller anden form. Du skal ikke føle et pres over, at det skal være stort, dyrt og kompliceret – chips og bobler er helt fint. Du kan eventuelt kontakte dit lokale supermarked, en café eller en butik i dit nærområde og spørge, om de vil sponsorere forplejning til din reception mod omtale på de sociale medier.

Du kan for eksempel holde din bogreception hjemme hos dig selv, på en café/restaurant, i et festlokale, udendørs eller på forlaget, hvis det er noget, de tilbyder.

Det er almindeligt brugt at lægge en bogreception i forbindelse med udgivelsesdatoen – enten på dagen eller i dagene omkring. Sørg for at afpasse tidspunktet på dagen, så det passer ind for dem, du vil invitere, så du er sikker på, at så mange som muligt kan deltage.

Faste elementer ved en bogreception
En velkomsttale er comme il faut, og den vil typisk ligge en halv time efter starttidspunktet. Et andet fast element er bogsignering, så sørg for at have en god stak bøger med, som du kan sælge og signere. Du kan vælge at give en receptions-rabat til dem, der er kommet for at fejre dig. Vi kan anbefale at sætte bøgerne pænt op med et synligt MobilePay-nummer.

Gode idéer
Øvrige elementer til en bogreception er helt op til din fantasi, dine ønsker og din økonomi. Du kan for eksempel overveje, om du vil hyre musikere, der kan skabe en god stemning, og du kan lave en quiz om din bog. Det er desuden en god idé at sikre, at der bliver taget gode billeder, så du får dagen foreviget, og du kan opfordre dit netværk til at dele billeder på de sociale medier, så du får lidt god og gratis omtale. Desuden vil det være et oplagt indslag, at du som forfatter læser en på forhånd udvalgt passage op fra din bog. Formålet er både at underholde dine gæster men også at reklamere for, at de skal købe din bog.

God fornøjelse med det!

Forfatterforedrag er en rigtig god ide – og er faktisk, hvad mange forfattere får en pæn indtægt fra. Det kan dog være hårdt arbejde at begynde at holde foredrag. Du skal tage kontakten og pitche dig selv på en interessant måde. Du kan skrive til skoler, biblioteker, lokale kulturforeninger, medborgerhuse, eller hvad der måtte være interessant for lige den bog, du har skrevet, men det kan vise sig at være en god investering på sigt. Skriveforlaget er ikke et foredragsbureau, men vi guider dig gerne til, hvor og hvordan du kan komme i gang med at holde foredrag.

Lektørudtalelse og folkebiblioteker
Salg til folkebiblioteker udgør ofte et væsentligt salg af en bogs første oplag. Bibliotekerne køber dog ikke bare bøger ind automatisk, men udvælger dem på baggrund af en materialevurdering (også kendt som en lektørudtalelse). For at få din bog i betragtning til en materialevurdering sender vi to eksemplarer til Dansk BiblioteksCenter, som derefter vurderer, om bogen skal have en vurdering på baggrund af kriterier som emne, kvalitet af det skrevne og ikke mindst omtale i offentligheden. Da det sidste vægter en del, kan det være en fordel at sikre sig, at der kommer en eller anden form for omtale af din bog i et medie eller flere. Der går så typisk seks til otte uger, før en eventuel materialevurdering (lektørudtalelse) foreligger. Skulle din bog ikke blive udvalgt til en materialevurdering, har du mulighed for at gøre indsigelse. Det gør du ved at sende en mail til Dansk BiblioteksCenter og argumentere for, hvorfor netop din bog er relevant at have stående på bibliotekerne samt vedhæfte de omtaler, du måtte have fået på indsigelsestidspunktet. Herefter vil udvalget så genoverveje, om bogen skal have en materialevurdering. Bemærk i øvrigt, at det ikke er tilladt at bruge materialevurderingen i sin fulde ordlyd som en del af bogens markedsføring, men du må gerne citere op til ti procent af den.

Bibliotekspenge
Hvis din bog får en materialevurdering, kan du tilmelde dig den såkaldte biblioteksafgift, som hvert år uddeles til forfattere og andre ophavsmænd, hvis bøger står på Danmarks folke- og skolebiblioteker. For at få del i fordelingen forudsætter det, at du har tilmeldt dig som forfatter til Slots- og Kulturstyrelsen. Vejledning kan findes på Bøger – sådan tilmelder du dig. Det er kun én gang, du skal tilmelde dig. Er du således registeret for en tidligere bog, skal du ikke gøre yderligere. På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan biblioteksafgiften fordeles mellem landets forfattere på baggrund af antal eksemplarer på bibliotekerne og sidetal i de enkelte bogtitler. Bibliotekspengenes størrelse til en forfatter har således ikke noget at gøre med, hvor mange gange en bog bliver udlånt.

eReolen
eReolen er Danmarks folkebibliotek for e- og lydbøger. Her kan alle borgere som på et fysisk bibliotek frit og gratis låne de e- og lydbøger, som udvælges til eReolen. Ligesom med de fysiske biblioteker er det et materialeudvalg, der foretager udvælgelsen. Modsat de fysiske biblioteker, hvor du som nævnt ovenfor ikke får biblioteksafgift per udlån, får du et beløb fra eReolen, hver gang din e- eller lydbog bliver udlånt til en læser.

Bag enhver bogudgivelse gemmer der sig som regel en god historie, enten om selve bogen, bogens tema eller om dig som forfatter. Den historie kan samtidig være den, der er med til at gøre bogen synlig og vække opmærksomhed på avisredaktioner, hos anmeldere, i interesseorganisationer, hos foreninger, hos bloggere, på sociale medier med videre. Ofte skal der mere til end blot at fortælle, hvad bogen handler om, og det kræver et godt blik for den gode historie at viderebringe det budskab. Skriveforlaget tilbyder en række genretilpassede PR-pakker, som klæder dig på til markedsføring for lige netop din bog over for relevante medier, bogbloggere og sociale medier.

Pressemeddelelse
Når vi på Skriveforlaget skriver en pressemeddelelse som led i udgivelsen af en bog, er den altid skrevet, som var det allerede en historie i en avis eller et blad. Det gør, at journalisten i princippet ikke behøver gøre andet end at kopiere teksten ind i sin avis eller sit blad. En perfekt formuleret pressemeddelelse med den perfekte nyhed/historie er dog desværre ingen garanti for, at de medier, du sender den til, også får læst den. Medier modtager hundredvis af pressemeddelelser hver eneste uge året rundt, så det kan være en rigtig god ide at ringe til dem og følge op på, om de nu har modtaget og set din pressemeddelelse. At de får et opkald fra dig med et lille pitch, mens de hurtigt kan gå ind og finde mailen og se, hvad du har at tilbyde, er måske i virkeligheden den nemmeste måde at fange deres interesse. Vi har efterhånden stor erfaring i at vide, hvilke medier som omtaler hvilke typer bøger, hvornår det perfekte tidspunkt er at udsende pressemeddelelsen, og hvornår og til hvem, det er en fordel at følge op på pressemeddelelsen – så den erfaring nyder du godt af, hvis du vælger en af vores pr-pakker. Du kan dog godt selv stå for at skrive og udsende en pressemeddelelse. I så fald anbefaler vi dig at købe Skriveforlagets PR-guide.

Bogbloggere
Selv den bedste pressemeddelelse er desværre ingen garanti for, at en bog bliver omtalt eller anmeldt i de landsdækkende medier, hvor der er stor konkurrence om journalisternes gunst. Langt større sandsynlighed er der så heldigvis for, at du kan få en eller flere af de efterhånden mange bogbloggere til at anmelde dine skriverier. Nogle bogbloggere er blevet meget store og travle, men de fleste bloggere er glade for at modtage gratis bøger at læse. Der er altså en fair chance for, at de også gerne vil læse din bog. De fleste bogbloggere har endda både en blog, en Facebook-side og en Instagram-profil, hvor de publicerer deres anmeldelser. Vi har en lang og altid opdateret liste over bogbloggere, og hvilken genre bøger de anmelder, som vi selvfølgelig bruger, når du køber vores hjælp til pr. Og er det en opgave, du selv vil i gang med, er der også her masser af tips at hente i bogen Skriveforlagets PR-guide.

Sociale medier
Facebook, Instagram, LinkedIn. Tre store sociale medier, som alle kender. Men der er andre, som også kan være relevante at bruge i promovering af en bog – YouTube for eksempel. Præcis hvilke sociale medier, der egner sig til din bog, er en del af det, vi guider dig i, når du køber en pr-pakke, ligesom vi udarbejder en plan for, hvornår og hvad du med fordel kan slå op på de sociale medier. I en tid, hvor det bliver mere og mere nøglehulsagtigt at få et budskab igennem via traditionelle medier som aviser, blade, radio og tv, er sociale medier som pr-platform en gave for bogudgivelser. Så post løs – brug os som sparringspartner, eller få tips og tricks i bogen Skriveforlagets PR-guide.

En bogs vejledende udsalgspris er den pris, som forlaget sammen med dig som forfatter beslutter, at bogen skal koste. De fleste standardromaner i Danmark koster mellem 150 og 300 kroner, mens børnebøger og fagbøger ofte prisfastsættes i forhold til indbinding, grafisk udtryk, bogens budskab med mere. At udsalgsprisen er vejledende, betyder, at forhandlere selv kan bestemme, hvad de vil sælge bogen for, og ofte vil man opleve, at en titel både kan købes billigere og dyrere end den vejledende udsalgspris. E-bøger og lydbøger får også en vejledende udsalgspris, men efterhånden er det de færreste, som køber digitale udgaver af en bog, da disse – ligesom film og musik – oftest læses via streamingtjenester, hvor brugeren betaler et fast månedligt beløb for fri adgang til alle de bøger, de har lyst til – og dermed er det jo uden betydning, om e-bogen og lydbogen har en vejledende udsalgspris. Streamingtjenester afregner i stedet typisk et beløb til forlaget per streamet enhed.