Ved Danmark besættelse 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. 6.300 danske søfolk blev afskåret fra Danmark og sejlede i udeflåden. Andre 6.000 danske søfolk kom til at sejle på skibe i hjemmeflåden.
Det nyoprettede fragtnævn førte på samarbejdspolitikkens vegne forhandlinger med Fachgruppe Reeder. Den danske handelsflåde indenfor spærringen skulle først og fremmest dække det danske samfunds behov – først derefter kunne skibene sejle for tysk regning, men kun med ladninger, der ikke anfægtede Danmarks forhold til andre lande. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Fragtnævnet var klar over, at transport af malm var et kritisk punkt, og man måtte leve med et uophørligt pres fra besættelsesmagten, der konstant pressede på for at få stillet skibstonnage til rådighed.
