Virksomhedshistorie

Det ultimative visitkort

Søger du det det ultimative visitkort til din virksomhed – så bør du overveje at udgive en bog om virksomhedens historie. Det kan være en fantastisk proces at dykke ned i en virksomheds annaler og få historien fortalt på en professionel og velskrevet måde. Desuden er det oplagt at krydre en bog med gamle fotos, tidligere brochurer, sjove reklameindslag og alt det andet visuelle, der er med til at fortælle et firmas historie, men som ofte er i fare for at gå i glemmebogen.

Hvorfor skal du udgive en virksomhedshistorie

Når du vælger at udgive din bog på et medudgiverforlag, ejer det rettighederne til din bog, ligesom hvis du udgav på et traditionelt forlag.


Eftersom det er forlaget, der ejer rettighederne til din bog, er det også dem, der udbetaler royalty til dig. Ved alle solgte eksemplarer af din bog og e-bog får du som medudgiver 25 procent i royalty af bogens vejledende udsalgspris, fratrukket moms og eventuel forhandlerrabat. Til sammenligning får en forfatter ofte kun 12 procent i royalty på et traditionelt forlag.


En vigtig pointe er, at et forlag ikke selv scorer de resterende procentdele, da de har udgifter til de øvrige interessenter, herunder blandt andre distributører, salgsagenter og boghandlere.

Yj Lee XFcoLGuhdGs Unsplash

Fortæl din historie til en ghostwriter

Hvis du ikke selv har mod på at kaste dig ud i at forfatte din virksomheds historie, kan vi hjælpe dig. Du fortæller, og vi skriver historien for dig som ghostwriters. Som du formentlig ved, er en ghostwriter en, der er hyret til at forfatte tekst i en andens navn. En ghostwriter mestrer ikke altid samtlige genrer, så det er vigtigt at få fat i en, der har den viden og de færdigheder, der skal til for at få din virksomheds historie til at skinne igennem.

Skriveforlaget samarbejder med professionelle ghostwriters med speciale i at skrive virksomhedshistorier. Ved at hyre en professionel sikrer du dig, at bogen ender ud med at blive en skarp og velfortalt fortælling, hvor det er firmaets højdepunkter, de sjove anekdoter og virksomhedskulturen, der er fokus på.

Martin Adams OZCl4XcpRw Unsplash

Indhold, layout og tryk

Skriveforlagets grafikere kan stå for opsætning af bogen i tæt samarbejde med dig, så vi sikrer os, at bogen bliver en integreret del af din virksomheds visuelle profil.

Vi klarer desuden:

  • indskanning af billeder
  • billedbehandling
  • rådgivning om valg af indbinding
  • rådgivning om valg af trykkeri
Kimberly Farmer LUaaKCUANVI Unsplash

Finansiering og konkurrencedygtige priser

Prisen for at udgive en virksomhedshistorie er afhængig af mange faktorer, fra prisen på at få den skrevet til opsætning, antal eksemplarer og bogens kvalitet. Du er altid velkommen til en uforpligtende snak med os om mulighederne, og bagefter giver vi et tilbud, der med garanti er yderst konkurrencedygtigt i forhold til, hvad for eksempel et reklamebureau skal have for en lignende opgave.

Rettigheder og royalty ved udgivelse af en virksomhedshistorie

Udgivelse af en virksomhedshistorie er en privatudgivelse, og som ordet afslører, er bogen privat og dermed ejet af dig selv eller din virksomhed. Du har rettighederne til dine bøger, og du får derfor ikke udbetalt royalty fra Skriveforlaget. En privatudgivelse opfylder ikke de krav, der skal til for at blive solgt i en boghandel og til biblioteker, og der er derfor heller ingen indtjening forbundet med at udgive bogen.

Young African businessman working on a digital tablet while sitting alone in an office lounge area

Send dit manuskript til gratis grundvurdering

Første skridt mod at udgive en bog på Skriveforlaget er, at få en grundvurdering af dit færdige manuskript. Vi laver en grundvurdering for at se, om dit manuskript har det potentiale og den kvalitet, der skal til for, at vi kan udgive den. Det er en god hjælp for os, hvis du sammen med dit manuskript også udfylder en synopsis og sender med. Du kan bruge en af nedenstående skabeloner.

Det er vigtigt, at dit manuskript er færdigt og så klar til udgivelse som muligt, da vi ikke laver grundvurderinger på manuskripter, der stadig er under udarbejdelse.

Indsend dit færdige manuskript i Word-format + en synopsis til info@skriveforlaget.dk

Når du har sendt dit manuskript og en synopsis til os, hører du fra os inden for få dage. Kan vi se potentiale i bogen, bliver du inviteret til et uforpligtende møde, hvor vi drøfter aspekterne af en udgivelse, så du har alle forudsætninger for at beslutte dig for, hvilken udgivelsesmulighed, der er den rette for dig og din bog.

Husk at downloade en synopsisskabelon