Vender vi ryggen til sociale medier og slukker vores skærme, ender vi som passive tilskuere. Der er brug for at vende samfundsdebatten på hovedet. Alting bliver sort og hvidt. Vi risikerer at tale Danmark ihjel.
Debatter om klima, flygtninge, unge, uddannelse, fodboldfans, Rasmus Paludan og kolde hænder løber af sporet. Forbi virkeligheden. Vi taler Danmark ned i en tid, hvor vi som digitale frontløbere kan erobre verden.
Mobiltelefoner og sociale medier rummer både problemer og løsninger. Paradokset er, at vi, i vores egen bukselomme, selv sidder med nøglerne. Sammen med vores børn og unge, de digitale indfødte. Uden dem kan vi ikke bygge fundamentet for morgendagens samfundsdebat.
Som borgere bruger vi i stedet det meste af vores tid bag skærme til at vise billeder af, hvad vi spiser, og hvor vi rejser. Ser fodbold og Vild med dans. Eller følger bloggere fra reality-tv og fodboldspilleren Nicklas Bendtners underbukser.
Tænk, hvis vi flyttede, skal vi bare sige 25 procent, af denne tid over til at engagere os i samfundsdebatten. For nærer vi i grunden ikke så meget glæde for værdierne i vores vestlige, demokratiske velfærdssamfund, som vi gerne vil give videre til slægter, der følger?