Alt er lykkedes her
”Rum og Kunst” er bogen om et hus bygget til Dansk Center for Partikelterapi, en bygning til avanceret kræftbehandling, hvor alt synes at være lykkedes. Læger, forskere, sygeplejersker, teknisk personale, serviceassistenter, alle fortæller de om optimale arbejdsforhold, og patienter, pårørende, ældre som børn, taler om nærvær og venlig professionel behandling.
At god arkitektur i samklang med god kunst i rolige, smukke og inspirerende rum har betydning for disse positive udsagn, fremgår med al tydelighed gennem hele den rigt illustrerede bog – smukt udtrykt i samtale med en erfaren sygeplejerske: ”Vi er på Dansk Center for Partikelterapi hjulpet af de fysiske rammer til at kunne arbejde professionelt”.
En forklaring på det gode resultat må tilskrives en kræftafdelings omhyggelige forarbejde og et tæt samarbejde med entreprenør og gode arkitekter, som på smukkeste vis opfyldte afdelingens krav, ønsker og visioner.
Læs selv, se og bliv inspireret. Så godt kan man bygge og indrette offentlige rum – set med brugernes øjne.
ISBN: 9788794058292
190,00 kr.
Ib Hessov
Har du spørgsmål til en bog eller en forfatter, eller til bestilling eller forsendelse af en bog, er du velkommen til at kontakte os.
De bedste lyd- og E-bøger til når du f.eks. er på farten
Trykværket ApS
Hjemmesiden
Se også
© Copyright 2024. All Rights Reserved