Den kendte folkemindesamler og forfatter Karoline Graves var en fattig husmandskone der voksede op på Vestsjælland. Meget tidligt i sin barndom mistede hun fem af sine søskende til en ondartede mæslingeepidemi. Tilbage var kun en ældre søster og en ældre bror. Tidligt i sin ungdom måtte hun sige farvel til sin bror, der rejste til Amerika. Derefter rejste fire at hendes søsters børn. Selv måtte hun sige farvel til fire af sine egne børn. Efter 30 år i de forenede stater deltog broren i et kæmpemæssigt lotteri om land og erhvervede sig jord midt i et indianerreservat i Idaho. Karolines søn Alfred var i vinteren 1923-24 hjemme på besøg og kunne til sin mor berette om sine ti års arbejde i det nordvestlige Amerika. Kontakten til Danmark opretholdes med brevvekslingen og hyppige besøg i hjemlandet. Den næstyngste søn Johannes var den længst levende af Karoline Graves’ børn. Pludselig bliver brevene ikke besvaret: hvad var der blevet af ham?