Tibberup Børnehjem i Espergærde var et ret fantastisk sted i 50’erne, hvor jeg voksede op. Vi havde en plejemor med overskud og varme, som tog sig kærligt af os børn, og som sørgede for, at personalet delte hendes værdier. Hjemmets beliggenhed var i top, og selve huset lå på linje med de bedste palæer langs Øresund. Vi unger, omkring 20 i skolealderen, var hinandens støtter og læremestre i alle livets spørgsmål. Vi manglede ikke noget – joh, vi manglede måske nok det vigtigste i et barns liv – nemlig en mor og en far. Men når disse personer nu enten ikke kunne eller ville stille op, så var Tibberup et rigtig godt alternativ. Jeg mindes mine syv år på Hjemmet med glæde og milde våde øjne.