De bornholmske rundkirker – borgkirker eller kirkeborge

Finn Kjerulff Hansen har forsket grundigt i den bornholmske kulturhistorie – og har i denne bog helliget sig de bornholmske rundkirker, fordi han har undret sig over formålet med at bygge dem, da intet specielt tyder på, at de var bygget som fæstninger som hidtil antaget. Der er ingen fund eller kilder, der dokumenterer, at Bornholm før og efter 1150 var hjemsøgt af hverken slaviske eller baltiske folk. Byggetidspunktet er nærmere 30-50 år senere vurderet efter de samtidige forhold.

Men hvad er de så bygget til? Der ligger i stedet religiøse motiver bag byggerierne af de runde kirker på Bornholm. Selve kirkerne skal ses som den væsentligste del af et større kirkeanlæg, hvilket der findes flere spor efter på kirkegårdene.

I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne. Disse var på denne tid stadig forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og måske tyendet, som på den tid var en del af familien. Dette ses også af kirkernes ringe størrelse og indretning.

Forfatterens befæstningsmæssige studier viser tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også helt andre placeringer.De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk orienteret og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som skal være nemt at komme frem til. Hvilket så også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.