Det hele startede med nogle få, som ikke kunne finde sig til rette i det omgivende samfund. Som tiden gik, opstod der et sammenhold mellem dem, der beboede husene derude, og et lille samfund opstod, en miniverden, som i mangt og meget afspejler det omgivende samfund – på godt og ondt. Beboerne har nu boet derude i flere år, men alle kommer med forskellige historier. Fælles for dem er, at de har haft en form for sammenbrud i deres liv. Her i Landsbyen kan man hele, mens man tager aktivt afstand fra det omgivende og siger nej til indblanding. Samtidig kopierer man alligevel verden derude og alt det, man tager afstand fra. Efterhånden er man holdt op med at holde afstand til hinanden i Landsbyen – i stedet blander man sig og kommenterer åbent. Man hjælper hinanden, når der er et behov, og sommetider også når der ikke er behov. Livet leves.