Bogen du her sidder med drejer sig om læsekunstens deroute.
Hvad vil det sige at kunne læse? Hvad kan læsning betyde for den personlige udvikling? Om at kunne tænke selv? Og skrive selv? Men ikke mindst: At forstå sig selv?
Diversiteten i udgivelsespolitikken er blevet glemt i tidsåndens skygge. Vi læser for lidt og tåler for meget? Dette paradoks har på én eller anden måde overlevet sig selv. Evnen til at omstille sig fra tilstand til uskyld har udviklet sig til en abstraktion mellem meningsløshed og meningsfuldhed.
Lige så forskellige vi er som mennesker, lige så forskellige kan bøger være for den enkelte. Læsning er det vigtigste redskab for at kunne omstille sig.
Vi har glemt at fremstillingsevnen for længst har kunnet tryne forestillingsevnen.
Leif Dalgaard udgav i 1984 essayet Litterær Poetik, hvor en stor del af bogens indhold blev offentliggjort senere i dagbladet Politiken.
