Ib Hessov, f. 1938, blev læge i 1965 og senere overlæge i kirurgi på Aarhus Amtssygehus i 25 år. I hele sit aktive lægelige liv var han videnskabelig aktiv med hovedinteressen klinisk ernæring (ernæring til syge).
Som ung kunstinteresseret overlæge tog han initiativ til at gøre et 50 år gammelt Amtssygehus smukkere og mere inspirerende med ung god kunst. Et succesfuldt initiativ, som medførte, at det nu samlede Aarhus Universitetshospital ved hans pensionering i 2004 spurgte, om han ville medvirke til, at kunsten kom til at præge hele AUH. Det sagde han glad ja til og er stadig en aktiv deltager i sygehusets kunstråd – og er en aktiv forfatter og debattør, hvilket den aktuelle bog vidner om.