Du har skrevet en bog. Eller næsten skrevet en bog. Eller skrevet en bog, der er færdig nok til, at du faktisk godt tør vise den til nogen. Spørgsmålet er bare: hvem?
Her er det, de fleste forfattere gør: de rækker den til deres kæreste, deres mor eller deres bedste ven og venter spændt på feedback. Og hvad sker der så? De får at vide, at den er fantastisk. Fordi din kæreste elsker dig. Din mor har elsket dig, siden du bare var et befrugtet æg. Og din bedste ven vil gerne blive ved med at være din bedste ven.
Problemet med kærlighed er, at den er komplet ubrugelig som redaktørværktøj. Du har brug for nogen, der tør sige, at kapitel syv er dødkedeligt, at du har glemt at forklare hvem Marianne egentlig er, og at slutningen kom lidt som et lyn fra en klar himmel. Den slags feedback får du af en betalæser. Ikke af din mor.
Hvor finder du en betalæser?
En betalæser er ikke en professionel. Det er et almindeligt menneske, der er villig til at læse dit manuskript og give dig ærlig feedback. Gerne mod en takkeomtale i forordet, en flaske vin eller et kram. Men nødvendigvis ikke mere end det. Men hvor finder man eksemplarer af denne sjældne og eftertragtede race? Der er rigtig mange steder faktisk. Og rigtige læsere elsker faktisk at blive involveret i forfatterens skriveproces.
Her er nogle forslag:
- Biblioteket. Mange biblioteker har opslagstavler eller arrangementer for lokale forfattere. Spørg din bibliotekar. Skriv et opslag. Det koster ingenting og virker.
- En læsegruppe. Det er det bedste sted. Folk, der er med i en læsegruppe er vant til at snakke om bøger. De ved, hvad de kan lide og hvad de ikke kan, og de er ikke bange for at sige det. Find en gruppe der passer til din genre.
- Facebook. Der findes Facebook-grupper specifikt for betalæsere, og de er faktisk overraskende aktive. Søg på “betalæser” på Facebook og meld dig ind i de grupper, der matcher din genre. Her finder du folk, der har valgt at gøre dette frivilligt, og det er guld værd.
- Din omgangskreds — men med omtanke. Er der nogen i din omgangskreds, der læser meget? En kollega, en nabo, en gammel studiekammerat? Spørg dem. Men vær selektiv: vælg nogen, der faktisk læser bøger i den genre, du skriver. En person, der normalt kun læser krimier, er nok ikke den bedste betalæser til din lyserøde romance.
Hvad skal du bede din betalæser om at kigge efter?
Den største fejl, du kan begå, er at sende manuskriptet afsted med beskeden: “Hvad synes du?” Det er for åbent. Din betalæser ved ikke, hvad der er vigtigt for dig, og du ender med at få feedback på stavefejl, når det egentlig er plottet, der halter (men helt fint, hvis de også får rettet et par stavefejl)
Giv din betalæser konkrete spørgsmål at arbejde med. Her er en liste, du kan tage udgangspunkt i:
- Er historien spændende? Har du lyst til at læse videre efter første kapitel? Bliver du fanget med det samme?
- Er der steder, hvor historien bliver kedelig, langtrukken eller går i stå?
- Er der noget, du bliver forvirret over?
- Er der noget, der ikke bliver forklaret godt nok?
- Står personerne klart for dig? Kan du se og læse forskel på dem?
- Er der nogen, du gerne vil vide mere om?
- Er der noget, der ikke er troværdigt eller ikke hænger sammen?
- Hvad er det bedste i bogen?
- Hvad er det, der generer dig mest?
Du kan med fordel hente yderligere inspiration fra synopsisskabeloner, som typisk peger på de strukturelle elementer en stærk fortælling har brug for. Men ovenstående liste holder til de fleste manuskripter, og kan sagtens udvides.
Når du får feedback tilbage
Det er nu, det kan blive lidt svært. Ikke fordi feedbacken er hård, men fordi du efter tre år med din bog pludselig skal høre nogen sige, at kapitel tolv er forvirrende. Det gør ondt. Det er helt normalt.
Første regel: Tak din betalæser. Det er dels høfligt, og dels har de gjort dig en meget stor tjeneste. De har brugt timer på dit manuskript og de har tænkt over det. Det fortjener en ordentlig tak.
Anden regel: Lad feedbacken ligge i en uge, inden du beslutter dig for, hvad du vil bruge. Reaktionen i øjeblikket er ikke altid den rigtige. Den er emotionel. Hvad der i tirsdags lød som uretfærdig kritik, kan en uge senere vise sig at være præcis det, bogen manglede.
Tredje regel, og den er vigtig: smag og behag er forskellig. Du kan ikke bruge alt. Hvis din betalæser ikke kan lide din genre, dine karakterer eller din skrivestil, er det information om dem, ikke om din bog. Lyt til det, men lad det ikke definere din bog.
Men der er en kategori af feedback, du altid skal lytte til, uanset om du er enig eller ej: konkrete fejl. Hvis din betalæser skriver at kapitel 19 er dødkedeligt, at du har glemt at fortælle, hvem en person er, eller at en karakter gør noget, der slet ikke giver mening ud fra det, vi ved om vedkommende, så er det ikke smag. Det er et problem. Og så skal du rette det.
Tommelfingerregel: brug alt det konkrete. Lad smagen ligge.
Og nu?
Find én betalæser. Start der. Du behøver ikke fem. En enkelt læser, der læser dit manuskript grundigt og besvarer dine spørgsmål ærligt, er mere værd end ti høflige venner der siger, at det er rigtig godt.
Din bog er god nok til at blive læst af nogen, der ikke kender dig. Og den bliver bedre, når den er det.
Læs mere om redaktion af din bog her: https://egolibris.com/skriveforlaget/skriv/
