Du står med dit færdige manuskript i hånden – en stor milepæl! Men hvad sker der så nu? Hvor lang tid går der egentlig, før din bog kan stå klar på hylderne (eller i webshoppen)?
Her giver vi en kort oversigt over, hvordan udgivelsesprocessen kan se ud hos os. Bemærk at tidsrammerne er vejledende, for ingen bøger er helt ens. En digtsamling på 50 sider uden billeder kræver naturligvis mindre arbejde end en 500-siders fagbog med illustrationer, tabeller og farvebilleder.
- Første kontakt (1-3 uger)
- Grundvurdering (send dit færdige manus og synopsis) og invitation til møde (1-2 uger)
- Bogmøde med forlaget hvor der bliver lagt en plan og givet et tilbud.
- Redigering (4-8 uger)
- Hvis manuskriptet skal igennem en redaktionel proces, får du en redaktør tilknyttet. Længden af denne fase afhænger af, hvor gennemarbejdet teksten allerede er, og hvor omfattende ændringer der skal til (4-8 uger)
- Bogproduktion (5-7 uger)
- Korrekturlæsning (ca. 1 uge per korrekturlæsning)
- Grafisk opsætning (3-5 uger)
- Tryk (2-7 uger)
- Selve trykprocessen (1-5 uger alt efter omslag)
- Levering til lager og lagerføring (1-2 uger)
- Promovering (4-6 uger)
- PR-møde: når bogen går til tryk
- Medier (sendes til dem senest 4 uger før udgivelse)
- Bloggere (sendes til dem senest 4 uger før udgivelse)
- Udgivelsesdag og reception
- Endelig oprinder dagen, hvor din bog udkommer! Nogle vælger at markere dagen med en reception og/eller et oplæsningsarrangement i en lokal boghandel eller på biblioteket
Som sagt er denne oversigt kun vejledende – alle projekter er forskellige. Nogle skal have korrekturlæsning af flere omgange, nogle har klaret redigeringen på forhånd, nogle skal ikke have promovering osv.
Rigtig god skrivelyst!
Har du et manuskript, du drømmer om at få udgivet?
Kontakt os gerne, så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe med netop dit projekt.