Mange har den opfattelse, at der er noget, der hedder ”rigtige forlag”, og at der i modsætning til dette, altså så er noget, der ikke er rigtige forlag. Det, synes jeg, er trist, for det betyder, at mange, der har et fint forfatterskab via selv- eller medudgivelse, går rundt med den opfattelse, at de så ikke er ”rigtige” forfattere.
Der er rigtig mange, der har misset, at forlagsbranchen i den grad har ændret sig. Det har været en forretningsmæssig nødvendighed. Dels fordi forlagene er en forretning som alt muligt andet, og dels fordi verden har ændret sig: Der er langt færre læsere; bibliotekerne køber kun få bøger; der er mange flere muligheder for underholdning, der konkurrerer om opmærksomheden – og dermed er omkostningerne ved at bringe en ny forfatter i spil blevet langt højere. Samtidig er de teknologiske muligheder blevet langt bedre for at trykke små oplag.
I de gode gamle dage var det således, at blev man som forfatter antaget hos et forlag, var det en meget stor ære. Det var et litterært kvalitetsstempel, og man var sikker på, at forlaget ville stå bag forfatterskabet, støtte op med redaktion, sparring og en større marketingkampagne. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Der findes mange veje til det forjættede forfatterland.
Nu kan man som forfatter sagtens risikere, at selv om man bliver antaget af et traditionelt forlag, bliver man bedt om at investere i egne bøger. Det er jo de facto en medudgivelse, idet man her finansierer udgivelsens omkostninger selv. Det er der bare ikke ret mange, der taler om. Derfor skal man som forfatter også gøre op med sig selv, hvad man egentlig vil stå model til.
Hvad er hvad?
Når man selvudgiver en bog, står man for alt selv! Du skal forestå alt fra produktion, lager, salg og markedsføring, herunder SoMe; du skal forhandle med boghandlere, forestå salg til biblioteker, tage fat i bogbloggere og tusind andre små ting, der i sidste ende kan gøre hele forskellen på, om din bog får succes eller ej. Men det er – hvor træls det end er – faktisk oftest de tusind små ting, der gør forskellen på, om du får succes eller ej. Det kan synes uretfærdigt, men jeg har set det hundredvis af gange: En virkelig fremragende bog, skrevet af en talentfuld forfatter, der aldrig får den succes, som den fortjener. Det får ofte forfattere til at miste modet og holde op med at skrive, og det er trist!
Mellem de traditionelle forlag og selvudgiverne er der opstået medudgiverforlag. Det er vel egentlig et forlag, der hjælper selvudgivere med at udgive på forlagslignende vilkår.
Skriveforlaget var det første af slagsen og i dag det reelt største. Det, der var hele grundlaget for at lave Skriveforlaget, var en undren over, at der var så mange gode bøger, der fik afslag. Men når man forstår branchen, så giver det god mening. De traditionelle forlag investerer i forfatterskaber, ikke i en bog. Det kan synes endnu mere uretfærdigt, for ved et forfatterskab forstår man ikke bare en forfatter, der skriver fremragende, men en, der har ”hele pakken”. Det vil sige, at man ud over det helt åbenlyse: Et fremragende, velskrevet, originalt manuskript som det første skal have mange gode skriveår og udgivelser foran sig. Du skal også have noget x-faktor, så du er i stand til at møde pressen, stå foran et publikum, have en interessant livshistorie eller andet, der sælger varen. Alternativt skal du være en betydelig influencer eller kendis med en fanskare, der retfærdiggør omkostningen ved en ghostwriter.
Hvis du ikke lige passer på den profil, er man så for evigt udelukket fra forfatterparadis? Skriveforlaget eksisterer for at åbne døren dertil. Ikke for alle. For medudgivelse bør ikke betyde, at alt skal og bør udgives. Det er derfor, vi laver en gratis grundvurdering, der indebærer en vurdering af materialets udgivelsesegnethed, og i tilfælde af at det ikke er udgivelsesegnet, hvad der skal til for, at det kan blive det.
Tjek dit medudgiverforlag – inden du underskriver
Desværre er denne del af branchen blevet en jungle med svært gennemskuelige tilbud, hvilket også kan være årsagen til et til tider noget blakket ry. Nogle frister med billige pakker, der tilsyneladende inkluderer redaktion og markedsføring. Andre sender en kontrakt i samme sekund, de har modtaget dit manuskript. Men du bør være kritisk: Som i de fleste af livets forhold får du, hvad du betaler for. En grundig redaktion af et 200 siders manuskript kan ikke gøres på to timer. Det er ikke markedsføring at smide en AI-genereret pressemeddelelse ud til en boghandlerliste.
Så når du vælger medudgiverforlag, så vær opmærksom. Der er nogle sketchy nogle af slagsen. Tjek Trustpilot, og sørg for at google forlaget, inden du vælger. Du skal have en vurdering af dit manuskript og dets muligheder og et personligt møde med forlæggeren, inden du underskriver en kontrakt. Du overlader dit kæreste eje til dem.
Medudgiverforlag bidrager også til udvikling af nye forfatterskaber
Når det er sagt, er medudgivelse en god ting. Denne udgivelsesform sørger for, at mange bøger, der ellers aldrig ville være udkommet, på grund af at målgruppen er smal, emnet er nichepræget, eller det er et forfatterskab uden åbenlys kommerciel gennemslagskraft, faktisk alligevel finder vej til læserne. Samtidig er det en mulighed for at opbygge sit forfatterskab. De færreste er født med en gylden pen i hånden, og selv om talent er en væsentlig del af forklaringen på store forfatteres succes, er flid, øvelse, indsigt og muligheden for at forbedre sig gennem feedback endnu mere væsentlig for at blive en dygtig forfatter. Hvis du ikke bliver udgivet, hvis alt, du skriver, ender i skrivebordsskuffen, så får du heller aldrig chancen for at blive succesfuld. Og så går verden glip af interessante forfatterskaber.
På den måde har medudgivelse i sig selv en kulturel værdi, som alt for ofte bliver overset i debatten om ”rigtige” forlag – og som disse såkaldt traditionelle forlag slet ikke anerkender, selv om det ofte kommer dem til gode, at de kan overtage et fuldt udviklet forfatterskab.
Ud over ovenstående er der nogle konkrete fordele ved medudgivelse. Først og fremmest står du som forfatter ikke alene. Du får adgang til professionel redaktion, korrektur, grafisk opsætning, omslagsdesign, ISBN, distribution og ofte også rådgivning om markedsføring og synlighed. Alt det, som ellers kræver enten mange års erfaring eller et uoverskueligt tidsforbrug, hvis du skal løfte det selv. Samtidig bevarer du en langt større grad af indflydelse på dit værk end på et traditionelt forlag. Det er stadig din bog, dit projekt og dit tempo.
En anden væsentlig fordel er gennemsigtigheden. I en ordentlig medudgivelsesmodel ved du, hvad du betaler for, og hvad du får. Der er ingen skjulte forventninger, ingen utydelige aftaler og ingen illusioner om, at et ja automatisk betyder markedsføring, presse og boghandlerplacering i stor stil. Du indgår et samarbejde – det skaber ro, ejerskab og ofte også bedre bøger, fordi forfatteren er aktivt involveret i processen hele vejen igennem.
Medudgivelse kan også være en læringsrejse. Mange forfattere opdager, at de gennem samarbejdet bliver langt klogere på bogbranchen, på læseradfærd og på deres eget forfatterskab. Den viden kan bruges ved næste udgivelse – uanset om den sker som selvudgivelse, medudgivelse eller på et traditionelt forlag. For nogle bliver medudgivelse et springbræt, for andre et bevidst og varigt valg.
Det vigtigste er måske dette: Medudgivelse gør dig ikke til en mindre rigtig forfatter. Tværtimod. Du har taget ansvar for dit værk og for dets vej ud i verden. Du har valgt en professionel ramme omkring din bog og sagt ja til, at kvalitet, seriøsitet og ordentligt håndværk betyder noget – også selv om du ikke passer ind i de snævre rammer, som markedet og de store forlag ofte opererer indenfor.
Der findes ikke én rigtig vej. Der findes mange. Det afgørende er ikke, hvem der har betalt trykningen, men om bogen er skrevet med seriøsitet, vilje og kærlighed. Og om den bliver læst.
