Redaktionsfasen bliver for mange forfattere trættende og uoverskuelig. Det er også en fase, der gør mange utålmodige og usikre.
Derfor beskriver jeg herunder de 10 vigtige ståsteder til forfattere, der er i gang med redaktionen og værkskabelsen.
Et af de hyppigste spørgsmål, man som forfatter får fra interesserede, er ofte: ”Hvad skriver du om, eller hvad det handler om?”.
Min egen erfaring er, at jeg ofte er endt ud i en noget snørklet forklaring om konflikten i min tekst eller karakterenes baggrund. Derfor har jeg øvet mig på i stedet at svare mere minimalistisk og i brede temaer, og min oplevelse er, at interessen fra mine potentielle læsere bliver større, og min egen selvtillid vokser. Her øver jeg mig eksempelvis i at svare: ”Jeg skriver en novellesamling om årstider og sorg.” I stedet for: ”Jeg skriver en novellesamling om nogle forskellige karakterer der oplever forskellige traumer og sorger i løbet af et år, hvor de hver især forsøger at gennemskue deres egen psykologi og overleve deres skyldfølelser.”.
Dette punkt kunne også bare hedde kort er godt.
Et vigtigt holdepunkt i de større skriveprocesser er at fastholde den røde tråd. Det kan for mange være vanskeligt at gøre, og derfor er det altid en kæmpe hjælp at bruge bagsideteksten som en rettesnor til dette. Ved at have bagsideteksten i hovedet bliver værket ofte meget mere sammenhængende ̶ uden at det kræver de store kraftanstrengelser til slut i processen.
Jeg har altid været stor tilhænger af at bruge rummet i mine skriveprocesser. Ofte betyder det, at jeg har spredt mine digte ud over bordet eller klistret hele kapitler op på væggen for at finde frem til, hvilken rækkefølge de enkelte dele skal komme i. Grundlæggende er det altid godt at arbejde med en del/helheds tankegang, da det kan hjælpe en til at se nogle mønstre, som man ellers kunne have overset.
Idéen om den indadvendte forfatter er en farlig tankegang. Litteraturen bliver oftest kun stærkere af løbende at få kritik og indspark fra læsere, og derfor er det vigtigt at aktivere sin omgangskreds, læsekreds eller fælleskabet her på Uniteandwrite i skriveprocessen.
At øve sig i at kunne formidle sit projekt mundtligt er også et vigtigt ståsted i værkskabelsen. Når man øver sig i at fortælle om sine skriverier, så kan man ofte finde både huller og styrker i sit værk. Det kan være med til at sætte projektet i gang efter en blokade eller at finde en ny retning i stoffet.
De første sider er ofte snørklede og prægede af at forfatteren er ved at finde sit sprog og fortælletempo. Det er en skam, da det ofte er de første sider, der afgør, om bogen bliver solgt. Derfor er det enormt vigtigt at bruge ekstra meget tid på at redigere de første par sider og sikre sig, at både tempo og sprog er afrundet og kalibreret med resten af værket.
Det grafiske er ofte et knudepunkt i redaktionsprocessen, der kan skabe en del forviklinger mellem grafiker og forfatter. Det skyldes, at forfatteren ofte vil lade grafikeren arbejde selvstændigt og selv finde på en forside der passer til. Mange forfattere er desuden bange for at komme med idéer til grafikeren, da de er bange for at påvirke det grafiske, så det bliver mindre professionelt. Ofte er det dog sådan, at forfatteren har en meget bedre idé om, hvordan det grafiske udtryk bør være, da de fleste ubevidst har forestillet sig et grafisk udtryk meget tidligt i skriveprocessen.
Selvom mange forfattere skriver om det, de kender, så sker det ofte i længere projekter, at man bliver tvunget ud i scener eller billeder, der ligger uden for eller i udkanten af egen erfaringsramme. Derfor er det meget vigtigt at gøre sig opmærksom på disse passager og dobbelttjekke, om realismen holder. Hvis man eksempelvis beskriver en situation på en dansk politistation, så kan det være godt at lægge Hollywood-politiscenerne væk og selvstændigt undersøge, hvordan hverdagen på en dansk politistation rent faktisk er.
Mange litterater arbejder altid med værker som ufærdige. Det er et utroligt godt redskab til at finde ud af, hvad der fungerer i værket, og hvad der kan arbejdes videre med. Det er også en enormt god metode til at komme kritikere i forkøbet og slibe sit værk ned, så det er det essentielle, der står tydeligst frem.
Når værket er skrevet, så er man kun halvejs i processen til en udgivelse. Redaktionsfasen er en hård proces, hvor mange mister modet undervejs. Det er nu en skam, for det er i redaktionen, at mange af de vigtigste erfaringer og indfald finder sted. Derfor er mit afsluttende ståsted at få fejret de enkelte dele af redaktionsfasen. Er korrekturen på plads? Det skal fejres. Er det grafiske på plads? Det skal også fejres.
Når Jonas Vingegaard trækker i cykeltøjet, er det ikke for at cykle Tour de France, men for at komme godt igennem den enkelte etape. Det er vigtigt at kunne opdele målstregerne, så processen bliver til at overskue, og de enkelte dele kan fejres, indtil bogen pludselig ligger klar til tryk, og den gule trøje hænger i skabet.
Skrevet af Emil Christensen, redaktør
Du kan måske også være interesseret i at læse artiklen Sådan overkommer du din skriveblokering, del 1
Om Edison